Game On!

Game On! er et sted hvor vi mødes og spiller nørdede brætspil. Det foregår i hyggelige rammer på Aktivitetshuset, Kochsgade 29, alle mandage fra 18:00 til 21:00.

Der er åbent for alle psykisk sårbare, det kræver hverken tilladelse eller invitation at være med, man kan bare komme.

Mandage 
18:00-21:00

Aktivitetshuset
Kochsgade 29
(Indgang gennem porten)

Kontakt
51 16 96 65

Socialt tilbud

Game On! er oprettet af Bobby, som et socialt tilbud til gamere som ham selv. Sammen med andre spilglade frivillige inviterer han hver uge indenfor til nørdede brætspil og hygge.

Her er der varm kaffe på kanden og snacks på bordet. Man spiller learning-by-doing, men får masser af gode råd og hjælp undervejs fra de andre spillere omkring bordet.

Der er rig mulighed for fælles at nørde om et spilunivers som Arkham Horror, men også som ny at blive introduceret til en verden af mere komplicerede brætspil. Her er stemningen let og lokalerne lyse.

Man har lov til bare at være efter bedste evne, og snakken går mest om det næste mulige træk m.m. Samværet er i højsædet.

Sammen væk fra skærmen

Der er ikke den store forskel på brætspil og PC-spil, udover at brætspil ikke kan spilles alene. Uanset hvor stort et netværk man har online, kan man nemt føle sig ensom og isoleret.

Derfor har vi lavet et mødested for gamere, hvor vi sammen spiller rundt om et bord, i stedet for alene foran en skærm.

“Det gode ved Game On! er fællesskabet og alle de gode grin. Brætspil er også bare mega nice”

Peer Guide, Maria, 23 år