Peerguideuddannelse
”Et fælles Skridt”
Hold 9, foråret 2023

Kurset henvender sig til voksne med egne erfaringer med psykisk sårbarhed, som ønsker at dygtiggøre sig i at bruge livserfaringer som styrker og kompetencer i peer to peer relationer.
Når man ønsker at støtte andre i deres recovery processer, er det vigtigt at man selv har en høj grad af refleksionsevne, empati og er bevidst om egne sociale kompetencer.
Det er væsentligt at du er kommet et godt stykke i din egen recovery proces.
Du er måske allerede frivillig Peer, eller du ønsker at blive det.
Det er et krav at du ønsker at udføre frivilligt arbejde i Odense kommune.

Praktisk information

Forud for optagelse på kurset, afholdes matchsamtale med Christian Søndergaard.
Ved spørgsmål, kontakt Christian Søndergaard på tlf. 51169665 eller på e-mail:cbs@odense.dk

Kurset afholdes med fysisk fremmøde på kursuscenter Phønix.
Der vil være kaffe/the og vand, samt frugt alle dage. Vi spiser frokost sammen.
Du får udleveret en mappe med relevant materiale, til brug under hele kurset.
Der optages max. 10 deltagere på kurset.
Kurset er gratis, tilmelding er bindende.

Kursusvarighed

6 mødegange i alt 30 timer. (1 gang ugentligt i 5 timer i dagtimerne).
Det forventes at du gennemfører kurset med min. 80% fremmøde, for at få et kursusbevis.

Kursusforløb

Torsdag d. 30/3 kl. 9.30-14.30

Torsdag d. 13/4 kl. 9.30-14.30

Torsdag d. 20/4 kl. 9.30-14.30

Torsdag d. 4/5 kl. 9.30-14.30                                                

Torsdag d. 11/5 kl. 9.30-14.30

Torsdag d. 25/5 kl. 9.30-14.30

Formål

At klæde dig på til at være frivillig i relationsarbejde som Peerguide.
Du vil komme til at arbejde med at sætte ord på og reflektere over dine egne erfaringer og oplevelser. Vi kommer til at arbejde med hvordan du bruger dine egne erfaringer aktivt, men alligevel på en indirekte måde, så peerstøtten bliver ligeværdig, men fra forskelligt udgangspunkt.
I løbet af kurset, vil du få mulighed for at arbejde med din rolle som Peerguide og hvilke opgaver du ønsker at blive frivillig i. Er du frivillig i forvejen, får du mulighed for at videreudvikle de kompetencer, du allerede bruger.

Vi vil arbejde med emner som:

  • Recovery
  • Peer rollen
  • Grænsesætning.
  • Kommunikation
  • Konflikthåndtering
  • Forandringer og motivation.
  • Reflekterende processer

Undervisere

Karen Høgh og Christian Søndergaard

Gæsteundervisere:
Peermedarbejder fra Stoppestedet.
Peerfrivillig fra Peer To Peer Odense.

Undervisningsform

Kurset er baseret på en blanding af korte oplæg til inspiration og refleksion, gruppeøvelser, cases og dialog i gruppen.
Vi lægger stor vægt på at skabe rammer, hvor kursisterne kan være med til at præge indhold, tempo og form.

Vil du i kontakt? 

Hvis man gerne vil i kontakt, men ikke er sikker på hvordan, så er man altid velkommen til at kontakte Christian Søndergaard på telefon eller mail.