Forældregruppen
Peer to Peer Odense

Forældregruppen -

for psykisk sårbare forældre

OBS: Dato ændret

Søndag d. 10/10
10.00

Kochsgade 27

5000 Odense C

Projektansvarlig Nina

Er du blevet mor eller far inden for de sidste 3 år? Har du en psykisk sårbarhed? Drømmer du om ligesom jeg, at møde andre forældre i samme situation? I et fællesskab hvor vi f.eks. kan …


- mødes og dele tanker, bekymringer, viden, opture og snakke i et trygt forum.


- oparbejde et netværk til store og små sociale aktiviteter.


- lave temadage om specifikke emner.


- støtte hinanden i hver vores vej i forældreskabet.


Det er en omvæltning at blive forælder for alle. Jeg tror, det er vigtigt at vi med psykisk sårbar baggrund finder sammen og støtter hinanden, fordi det nedbryder ensomhed, stigmatisering og skaber bedre vilkår for vores børns opvækst og vores egen fremtidige forældrerolle.
Mit navn er Nina. Jeg har kæmpet med psykisk sygdom og er blevet mor for snart 2 år siden. Jeg troede, jeg havde lagt min diagnose bag mig og nu skulle være ”almindelig”, ligesom alle andre forældre. Men jeg opdagede en ensomhed, jeg ikke følte jeg havde nogen at dele med og så begyndte mine tanker at kredse omkring et fællesskab for forældre med psykisk sårbar baggrund.
Kom søndag d. 10/10 kl. 10 og lad os starte noget op sammen. Jeg står for kaffe, vand og lidt snacks. Man bestemmer selv om man vil have sine børn med – det er oplagt og jeg synes det ville være hyggeligt. Der er puslemulighed og en baggård til barnevogn.
Mit håb er, at vi kan have et månedligt møde på en fastlagt søndag, helt frivilligt om man slutter sig til hver gang, og så derfra arbejde noget op i fællesskab.
Søg facebookgruppen ”Forældregruppen for psykisk sårbare – Odense” for mere info og for en længere præsentation og blive en del af et online netværk.


Vi mødes her
CSD – Center for Socialpsykiatrisk Dagtilbud,
Kochsgade 27, Odense 5000
Ind gennem gitterporten og indgang ved skilt med CSD


Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Frivilligkoordinator Camilla Hviid på 51169665 eller cahv@odense.dk


Camilla Hviid, Frivilligkoordinator |  51 16 96 65  | cahv@odense.dk | Stoppestedet - Jernbanegade 24B, Odense C