Om os

Vi ønsker at skabe møder mellem mennesker, som deler det at have levede erfaringer med psykisk sårbarhed, med henblik på at gensidighed og ligeværdighed bidrager til den enkeltes personlige recovery proces.

 

I Peer to Peer Odense er det vores vision at kvalificere, udbrede og anerkende peerfagligt arbejde, hvor frivillige peerguider inddrager deres levede erfaringer som kompetencer.

 

Frivillige kan bl.a. tilbyde en ligeværdig relation og bidrager med øget håb hos de mennesker de møder.

 

I projektet har bæredygtighed en stor værdi, det er vores ønske at Peers på sigt kan tilbyde sig som frivillige Peerguider.

Peer to Peer Odense

Peer to Peer Odense er et frivilligbaseret projekt. Det er oprettet af Stoppestedets frivilligkoordinator Camilla Hviid i samarbejde med frivillige, der selv har en psykisk sårbarhed. Peer to Peers aktiviteter er lavet af frivillige ud fra deres interesseområde. Formålet er at facilitere samvær mellem ligesindede, der har fokus på rummelighed, accept og forståelse.

 

Peer to Peer er et tilbud til personer, der identificerer sig selv som psykiske sårbare. Man kan vælge den/de aktiviteter man finder interessante, eller indgå i et PeerMatch. Det at møde ligesindede kan være med til at give håbe og motivation for en bedre fremtid.

 

Ideen er at skabe et rum, hvor den enkelte kan føle, at de kan være sig selv, og at de bliver hørt. Det kan være starten på et netværk, og ved jævnligt fremmøde være med til at skabe en sammenhængskraft i hverdagen. Det at spejle sig i hinanden, kan være med til at nedbryde den indre stigmatisering, og ændre det personlige forhold til det at have en psykisk sårbarhed.

 

De frivillige i Peer to Peer Odense har et arbejdsfælleskab, hvor de bruger hinanden som sparringspartnere. Her er ens levede erfaringer den vigtigste ressource, men mange bruger også deres uddannelsesmæssige baggrund eller andre styrker i deres arbejde som frivillig. Arbejdet består primært af aktiviteterne, men også mundtlig og skriftlig kommunikation. Det kan være med til at give den frivillige succesoplevelser og kontinuitet, som kan føre tættere på uddannelse og arbejdsliv.

 

Peers og Peerguides er ligesindede, de står bare på forskellige trappetrin på vejen mod bedring.

Sammen styrker de, de levede erfaringer i et støttende og socialt netværk. Det at skabe noget sammen med andre mennesker, at engagere sig i et fællesskab og forpligte sig overfor hinanden fremmer mental sundhed og recovery-orienteret processer.

 

Historien bag Peer to Peer Odense

Det er almindelig kendt at mennesker med psykiskes sårbarhed kan komme sig helt eller delvist og leve et meningsfuldt og tilfredsstillende liv. De levede erfaringer har særlig stor værdi i samspillet mellem mennesker der deler disse erfaringer, særlig hvis den ene part er kommet længere i processen end den anden.

 

I et ønske om at udvikle det frivillige arbejde til glæde for mennesker med psykisk sårbarhed i Odense kommune, var det oplagt at skabe et Peer projekt i Odense.

 

Vores motto er ”Et fælles skridt”, fordi hele processen og alt hvad vi beskæftiger os med, sker i et tæt samarbejde. Peer to Peer er et brugerstyret projekt, som ledes af en lønnet koordinator. Projekt er skabt af brugere for brugere.

 

Da økonomien i projektet er lille, har vi haft stor glæde af gode arbejdspartnere som har stillet lokaler til rådighed for os, været gode sparringspartnere og hjulpet med at udbrede kendskabet.

 

Projektet er startet i januar 2006 og udviklet i tæt samarbejde mellem Peer frivillige, medarbejdere i kommunen, på Stoppestedet og Peer-Netværket Danmark m.fl.

Visionen

Peer Støtte definition

"Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet - i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder, med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery".

(Socialstyrelsens definition af peer-støtte.)

 

Peer-relationen er et møde mellem to ligesindede, der kan genkende og relatere til det at have levede erfaringer med psykisk sårbarhed. Giveren er en person, der er nået længere sin personlige recovery forløb, og har omsat sin viden til erfaringskompetencer, som kan bruges som en ressource i mødet med andre. Peer-relationen er baseret på gensidighed, og der er evidens for, at peer-støtte kan gavne både modtageren og giverens personlige recovery proces. Giveren inspirer til håb og støtte for at hjælpe modtageren tage kontrol over egen livsførelse. Det at dele erfaringer med hinanden kan lede til ny redskaber og ny indsigt for begge parter, det er med til at sætte fokus på individets styrker og muligheder.